Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Til forældre
  • Spejdere
    • Familiespejd (3-6 år)
    • Mikroer (6-7 år)
    • Minier (8-9 år)
    • Juniorer (10-12 år)
    • Trop (12-15 år)
    • Klan (16-23 år)
  • Kalender
  • Information
    • Om gruppen
    • Kontakt
    • Politikker
    • Uniformvejledning
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Lørdagsspejder ved Ny Stavnsbøl
Lørdagsspejder ved Ny Stavnsbøl
Augustenborgspejderne

Spejdere jubler: Må endelig mødes igen

Køer der kommer på græs om foråret. Sådan var stemningen da Augustenborgspejderne samledes til spejder for første gang siden december. Efter måneder med nedlukning og spejdermøder på computeren, må spejderne nu igen mødes op til 25 personer til udendørs spejderaktiviteter.

Lørdag 6. marts var der lørdagsspejder for alle mikro, mini, junior og trops spejdere. De startede hver for sig med et orienteringsløb og mødtes til slut til fælles afslutning med afstand, bål og fastelavnsboller.

"Spejderne trænger til at være sammen, at komme ud i naturen og være aktive. Det er dejligt, at politikerne tænker foreningslivet ind i første fase af genåbningen, fordi den mentale sundhed hos børn og unge trænger til frisk luft," siger gruppeleder Jane Landergren og tilføjer: ”det er ret svært at dyrke fællesskabet hver for sig…”

Én af de glade spejdere er 11-årige Laura Lass. Hun har ikke været til spejder siden december:

- Det er mega fedt at få lov til at se sine venner igen. Jeg glæder mig helt vildt, fordi vi ikke ser hinanden særligt meget lige nu.

Hun går i 5. klasse og skal stadig følge med i skoleundervisningen hjemmefra. Derfor betyder det meget for hende at kunne komme tilbage til sin fritidsaktivitet.

- Hvis jeg skal beskrive spejder i tre ord, så er det: udendørs, aktiv og fællesskab. Lige præcis de tre ting har vi brug for efter alle de mange uger alene foran skærmen.

Gruppeleder Jane Landergren udtaler, at spejderne især glæder sig til at komme på tur igen. Det er når man er hjemmefra under uvante forhold og hvor man selv skal bidrage til alt det praktiske, at man for alvor udvikler sig og skaber fællesskab. Spejderledere er kreative, så hvis vi ikke må sove tæt sammen i telt, så laver vi bare et hængekøje-hotel med individuelle ”værelser”.

Kontakt

Augustenborgspejderne
Elmevej 5
6440 Augustenborg
Danmark

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo