Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Til forældre
  • Spejdere
    • Familiespejd (3-6 år)
    • Mikroer (6-7 år)
    • Minier (8-9 år)
    • Juniorer (10-12 år)
    • Trop (12-15 år)
    • Klan (16-23 år)
  • Kalender
  • Information
    • Om gruppen
    • Kontakt
    • Politikker
    • Uniformvejledning
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Foto fra gå langt dagen den 10. april
Foto fra gå langt dagen den 10. april
Fotograf
Bogi Niclasen
Augustenborgspejderne

Spejdere vandrede langt på en smuk lørdag

Der blev gået i alt 1004 km da Augustenborgspejderne arrangerede gå-langt dag lørdag den 10. april. Solen skinnede og fremmødet var flot. 77 var ude at gå - 53 spejdere og 24 forældre.

Allerede kl. 9 stod en forventningsfuld flok spejdere klar ved spejderhytten i Augustenborg. Med en stor madpakke i rygsækken og gode travesko på fødderne var de klar til at prøve kræfter med den lange rute på mindst 30 km. En time senere startede de yngste spejdere og deres forældre på distancerne 5, 10 og 20 km.

Seks spejdere gik rigtig langt

Tre spejdere nåede at gå 40 km, mens tre andre kom helt op på 50 km. De sidste var tilbage ved hytten kl. 21:30, hvor der var lavet lasagne til dem. En af dem der gik 40 km er Katinka Thomsen på 13 år.

- Man presser sig selv til at fortsætte selvom man er træt i benene. Når kammeraterne kan, vil man jo ikke være den der giver op. Det handler om will-power.

På de lange ruter var der poster med vand og frugt, men den vigtigste opmuntring kom fra de unge selv.

- Vi snakkede, lavede sjov og hørte masser af musik. Alle var i godt humør så tiden gik egentlig ret hurtigt.

Familieruten

Den korte rute på fem kilometer gik ud omkring Ny Stavnsbøl. Der var mange forældre og søskende med og der blev snakket, løbet og leget undervejs.

Vilhelm på 7 år er Mikrospejder og havde både far, mor og to søskende med. Hans mor Agnete var godt tilfreds med arrangementet.

- Jeg synes det er fint at spejderne inviterer os forældre med på gå-tur. Jeg har fået snakket med spejderlederne og de andre forældre. Vilhelm skal snart på sin første lejrtur og så er det jo rart lige at have hilst ordentligt på de voksne inden.


 

Kontakt

Augustenborgspejderne
Elmevej 5
6440 Augustenborg
Danmark

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo