Undervejs skal vi sove i telt eller bivuak, lave spejderaktiviteter og møde en masse spændende personer fra fortiden, nutiden og måske fremtiden.
Rejsen foregår i weekenden fra fredag den 12. september til søndag den 14. september med udgangspunkt i Troldhøj, Troldhøjvej 1, 6430 Nordborg.
Vi kender ikke helt de præcise tidspunkter endnu, men det bliver fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag
Familiespejdere deltager om lørdagen med mulighed for overnatning til søndag, hvis man har lyst
Tilmelding og betaling på hjemmesiden senest den 30. august kl. 23.59. Tilmeldingen lukker herefter og eftertilmelding er ikke muligt, for der skal beregnes mad og købes ind.
Pris 200 kr. for hele weekenden. 120 kr. for én familiespejder og én voksen lørdag eller lørdag-søndag. Pris ved flere voksne og evt. søskende - se tilmeldingen.
Tag tøj på efter vejret og medbring:
Uniform, tørklæde, dolk og sangbog
Sovepose og liggeunderlag max. 60 cm bredt
Tandbørste, tandpasta og lille håndklæde (en vaskeklud er også stor nok - så meget skal vi ikke vaskes)
Spisegrej (i en pose, så der er samling på det)(dyb og flad tallerken, krus, bestik og viskestykke)
Nattøj (brug evt. langt undertøj) og evt. sovedyr
Et sæt skiftetøj
Et par varme sokker (gerne uld)
Varm trøje
Lommelygte eller pandelampe med friske batterier
Regntøj
Sko som er gode at gå i
Vandrestøvler eller gummistøvler
Sygesikringsbevis
Drikkedunk
Evt bog eller kortspil
Madpakke til fredag aften
Godt humør
Mikro og mini må som sædvanlig ikke have mobiltelefon med.
Med spejderhilsen
Lederne